Jo tak. Det bliver en hun.
Og jeg er ganske stolt. Nøj hvor er du gået glip af meget.
Hurtigt resume.
Vi kom hjem fra USA, overtog en lejlighed 3 dage efter. Vi havde ikke så meget som pakket en eneste flyttekasse, men vi havde slået en mur ned for at bygge vores nye køkken-alrum.
Det her gjorde vi Lørdag. Onsdag fandt vi ud af at Tanja var grvid, og så stod jeg for det hele.
Tanja blev i 5 uge første gang indlagt med dehydrering efter at have kastet op 3 gange i timen 24 timer i døgnet. Det nåede hun at blive 3 gange, og hun nåede at tabe 14 kg. Imens byggede jeg køkken ene mand og passede hende og sørgede for at der blev flyttet...Og alle mine kammersjukker var på ferie så det var Chroelle flyttemand der måtte igang. Jeg har aldrig været i så god form som der. Jeg kunne løbe op og ned fra 3. sal to gange i træk med favnen fuld af flyttekasser uden at blive specielt forpustet til sidst.
Tanja kom sig over opkastningerne i uge 20... Ja, så hun kastede op i 15 uger. Gæt hvad det gør ved en persons psyke... Så det næste stykke tid brugte vi hos psykologer og i samtale med jordemoderen.
Tanja fik så konstateret lavt blodtryk og mistede ofte balancen, og det er ikke skide smart at falde når man er gravid, så vi tog lige lidt mere sengetid til hende, og hun bliver stadig proppet med Jernpiller.
Så kom hun stille og roligt i balance igen og så fik hun konstateret bækkenløsning. Det betyder mere eller mindre at den tunge belastning på bækkenet presser de 5 knogler, som bækkenet består af, fra hinanden. AV!
Tanja har nu fået at vide at hun ikke må stå op mere end en halv time om dagen, og det betyder så at jeg står for ALT herhjemme, plus arbejde. Tanja står så for at se skodserier i fjerneren og fortælle mig hvor fantastisk jeg er.
Ellers kan jeg fortælle at alting ser fantastisk ud med vores pige der venter på sin fødsel, og hun skægt nok er stor og stærk. Større end gennemsnittet faktisk. (PSSST: Indtil videre har jeg gået meget op i at det er en god ting når jeg snakker med Tanja om det. Hun skal tids nok finde ud af at det ikke er så fedt med et stort barn på vej ud...)
Men alt i alt så har vi haft et begivenhedsrigt halvt år. Vi har knoklet, og mangler nu kun at lave børneværelse. Alt vores møblement er skiftet ud, og vores lejlighed er i tip-tip stand med et fantastisk køkken-alrum.
Og i daglig tale går jeg under SUPERMAN og ikke Chroelle-far.
